Gode råd om gulve

Få dit drømmegulv efter en gulvafslibning

Står du og skal have dine trægulve ordnet? Er du i tvivl om hvilken farve og efterbehandling du kunne tænke dig efter gulvafslibningen? Her fortæller vi lidt om de muligheder, der er, og hvilke fordele der er ved de forskellige former for efterbehandling.

Du har mange muligheder med et trægulv

Et flot trægulv er guld værd for en indretning. Trægulvet giver en naturlig varme til rummet og virker ikke hårdt og koldt som for eksempel et klinkegulv kan gøre. Men der er forskel på, hvordan et trægulv virker i et rum alt efter, hvilken farve træet har. Er gulvet af en eksotisk mørk træsort, vil rummet blive tilført meget varme og rummet vil også virke mørkere. Er trægulvet af en lys træsort som bøg, fyr, eg mv. virker rummet lysere og knap så varmt i tonen. De lyse træsorter kan du imidlertid behandle på forskellige måder og dermed styre, hvor lyse de skal være – fra næsten hvidt til varmt lysebrunt.

Hvor lyst er gulv ønsker du?

Har du et mørkt trægulv kan du naturligvis ikke få det lysere, det er kun ved de lyse træsorter, du har valgmulighederne. Men har du et lyst trægulv, som skal have en gulvafslibning, er det en god anledning til at få lige det gulv, du ønsker dig. Nogle vil gerne have et meget lyst gulv, næsten hvidt. Andre vil gerne have, at gulvet har træets naturlige farve. Du skal overveje, hvad det vil gøre for dine rum, hvis gulvet er meget hvidt i forhold til den naturlige træfarve. Det næsten hvide vil skabe et køligere rum end det træfarvede. Selvom du ønsker et træfarvet gulv, er der dog stor forskel på hvor træfarvet og mørkt, det behøver at være.

Lud og hvidpigmentering

Man vil næsten altid give et trægulv en ludbehandling før den egentlige overfladebehandling. Luden sørger for at træet ikke bliver gult og mørkt. Ønsker du så et meget hvidt gulv, kan du få det efterbehandlet med en olie, lak eller sæbe med hvide pigmenter i. Det mest hvide gulv får du, hvis du får lakeret dit gulv med en hvid gulvlak. Man ser stadig træets årer i gennem lakken, men der bliver lagt et hvidt filter over træet. Ønsker du ikke et meget lyst gulv, men vil gerne bevare mere af træets naturlighed og farve, kan du give træet en hvidpigmenteret olie eller sæbe. Vil du gerne have, at træet ikke har et lyst skær, kan du vælge en naturlak, -olie eller -sæbe.

Fordele og ulemper ved overfladebehandlingerne

Langt de mest almindelige efterbehandlinger er lak, olie og sæbe. Da man begyndte med at have ”afhøvlede” gulve tilbage i 80’erne, var det sæbespåner, der blev brugt til at mætte gulvets overflade. Senere blev det populært med oliebehandlede gulve og nu er det lakerede gulv der er i højeste kurs. Et lakeret gulv er også virkelig let at holde. Lakken lukker gulvet fuldstændige inde, så intet kan trænge ned i træet. Det vil så også sige, at træet mister noget af sin kvalitet som et levende materiale. Du kan ikke lugte træet, når du vasker gulvet, og når du træder på det, er det ikke træet, men lakken du træder på. Lakken er praktisk så længe, der ikke slides hul på den, for ved gennemslidning skal hele gulvet have en gulvafslibning for at kunne lakeres igen. Ved både oliebehandling og sæbebehandling mættes træet med henholdsvis olie og sæbe. Hvis det gøres godt er begge efterbehandlinger lette at have med at gøre. Når der spildes noget på gulvet vil det lægge sig på overfladen og først trænge ned i træet, hvis ikke det tørres op. Naturligvis er gulvet mere modtageligt for fedtpletter og meget farvede ting, men til gengæld beholder gulvet sin trækvalitet og duft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *